
Her er et lækkert og sjovt forsøg som kan bruges til at vise hvad der sker med luft når det bliver varmet op.
I det her forsøg skal vi varme en skumfidus op og se hvad der sker.
Hvad tror du der sker når skumfidus bliver varmet op?
Det skal du bruge
- Skumfiduser
- En microbølgeovn
- En ske
- En tallerken
Sådan gør du
- Tag en tallerken og en skumfidus, put skumfidus oven på tallerkenen
- Put tallerkenen med skumfidusen på ind i mikroovnen på 900 watt i 25 sek hold øje med hvad der sker
- Åben mikroovnen når de 25 sek er gået, tag skeen og put den i skumfidusen
- Spis dit forsøg!
Hvad skete der med skumfidusen?
Hvorfor tror du det skete?
Hvad tror du der sker med luft når det bliver varmet op?

Derfor vokser skumfidusen
Der er mange lufthuller i en skumfidus. Når luft bliver varmet op, udvider det sig og derfor bliver skumfidusen større.

Skriv et svar