Retten til bevægelse i Vores Montessori

Bevægelse er endnu en af de centrale dele af Montessori metoden.

Men bevægelse er ofte undervurderet og underprioriteret mange steder i dag. I stedet søges der konstant metoder til hvordan man får både store og små børn til at sidde stille. Være stille. Sidde passivt og modtage læring.

Indenfor Montessori er bevægelse utrolig vigtigt. Børnene lærer gennem bevægelse og bevæger sig gennem læring. Små bevægelser og store bevægelser.

Bevægelse i en Montessori skole

Når snakken falder på bevægelse i undervisningen herhjemme, bliver der ofte tænkt på den store bevægelse. Op og hop, ud og løb.

Men bevægelse inden for Montessori er langt mere end at krydre den almindelige undervisning med idrætsøvelser.

I en Montessoriklasse er børnene nærmest konstant i bevægelse.

Bevægelsen sker når der bladres i en bog og skrives med blyant på papir. Når næste aktivitet findes på hylderne, og de sættes på plads igen. Imens barnet bestemmer sig for hvor det vil arbejder og gennem de mange aktiviteter under ‘praktisk liv’ arbejdet, som inkluderer alt fra vinduspudsning til vanding af planter og forberedelse af mellemmåltider.

Men fokuset er ikke kun på at skabe et miljø, hvor barnet automatisk har masser af bevægelse.

Bevægelse er en af de grundlæggende friheder indenfor Montessori. Det er en rettighed, som kommer af respekten for barnet.

For at styrke netop denne frihed er klassens miljø forberedt, så det hindrer bevægelse mindst muligt. Barnet skal selv kunne nå de ting det skal bruge, der er ikke lange lektioner, hvor det skal sidde passivt og lytte, og der er ikke brug for at spørge om lov for at gå på toilettet, spidse en blyant eller hente mere papir.

Retten til bevægelse i vores hjemmeliv

I vores hjemmeliv med hjemmepasning og hjemmeskole har vores piger også ret til bevægelse. Og de har en ret til fri bevægelse.

På mange måder har vi bevægelse, som der ville være i en Montessori skole.

Gennem de fysiske læringsmaterialer vi bruger, er der masser af må bevægelser. Der bliver bladret i bøger, skrevet og tegnet på papir (og masser af andre materialer 😉 ), matchet kort og figurer, flyttet rundt på brikker osv.

Vi forsøger så vidt muligt ikke at begrænse hvor og hvornår børnene må bevæge sig rundt i vores hus og have. Det gælder både nu, og da de var yngre. Vi har hverken brugt kravlegårde, sikkerhedsgitre, skråstole el. lign.

Vi har dog været ivrige brugere af vikler og ergonomiske bæreseler. Men altid som en løsning, når børnene selv ville op. Faktisk har viklerne været fantastiske til at give dem endnu mere frihed til bevægelse, da vi har kunne gå lange ture i naturen uden at skulle kunne komme frem med en barnevogn el.lign. Og så er børnene blot kommet op, når benene ikke kunne mere.

Og ned igen, når benene alligevel lige havde lidt mere gåtur i sig.

Ligesom i en Montessori skole har vi flere forskellige steder, hvor børnene kan arbejde. De bevæger sig rundt mellem det store fællesbord, deres egne arbejdsborde, gulvet og sofaen. Vi har bla. også nogen store faste tegneplader, som nemt kan tages med rundt, hvis man har lyst til at tegne eller skrive et sted uden fast underlag.

Der er masser af steder i et almindeligt hjem, som især mindre børn normalt ikke selv kan komme frem til. Vi forsøger så vidt muligt at minimere dette, så børnene ikke bare må, men også kan bevæge sig rundt, som de har brug for.

Det klares især ved at sætte de materialer de skal bruge i en højde hvor de kan nå dem. Men også at de selv har adgang til håndvask, drikkevand, snacks o.lign. Vi har bla. to af de har BEKVÄM taburetter fra IKEA, som vores yngste især skubber rundt og bruger på badeværelset og i køkkenet.

Jeg håber du kunne bruge mine skriverier, og vil læse med næste gang, når jeg vil skrive om retten til at prøve selv.

/Signe

Vores Montessori

Indlægget her er ét i en række af indlæg, jeg har planlagt om Montessori, tager udgangspunkt i Vores Montessori. Den forståelse af Montessori, som jeg personligt har.

Ved at tage udgangspunkt i min fortolkning, vil flere forhåbentlig finde det nemmere at blive introduceret til Montessori. Også uden først at skulle igennem alle de tekster, samtaler og undersøgelser, jeg selv både har været igennem og konstant undersøger nærmere.