Friheden til at vælge selv, eller retten til at vælge, som vi har omdøbt det herhjemme, er nok en af de ting som både bliver misforstået ofte, og samtidig bliver set mere og mere i diverse forældregrupper o.lign.
De skeptiske forestiller sig totalt børneanerki, men virkeligheden er en helt anden.
Retten til at vælge handler om at have indflydelse på eget liv. Og på at kunne gøre sig egne erfaringer. Som alle de andre rettigheder, er det også en rettighed med begrænsninger.
Hvilke konkrete begrænsninger der er, afhænger af barnet og det miljø det færdes i (inkl. hvem der ellers er til stede). Det er helt naturligt, at der er forskellige begrænsninger alt efter om barnet er i en skole, er hjemme, er ude at købe ind, er på fisketur ved en å osv.
Friheden til at vælge i en Montessori skole
I en traditionel Montessori skole har friheden til at vælge en hel naturlig konsekvens. Der er generelt ikke traditionelle skemaer, som præciserer hvornår der skal arbejdes med hvad. I stedet er klasseværelset fyldt med inspirerende aktiviteter, som eleverne kan vælge dagens arbejde ud fra.
Nogen tidspunkter kan der også være særlige lektioner for hele klassen, som oftest modtager børnene nye lektioner enten i mindre grupper eller alene. Valgt udfra deres individuelle niveau, interesser og valg.
Den vigtigste opgave for klassens guide (lærer) er det forberedte miljø, som jeg vil forsøge at skrive mere om på et senere tidspunkt.
Hvis et barn ikke har lyst til at arbejde med nogen af de ting, som står fremme, er det som udgangspunkt ikke barnet som fejler. Det er guiden, som må i gang med yderligere observationer og relfektere over hvad der kan tilføjes eller ændre ved miljøet, så barnet kan finde en aktivitet som passer.
Friheden til at vælge i en Montessori skole betyder også, at en elev kan arbejde mere i dybden med nogen ting, og kun lige det nødvendigt ved andre. Og at der derfor mere naturligt opstår en differentiering af hvad eleverne hver især arbejder med.
Retten til at vælge i hjemmet
Uanset om man hjemmepasser, hjemmeunderviser eller har sine børn i institution eller udeskole, kan man sagtens have fokus på rettet til at vælge derhjemme. Tre konkrete steder man kan starte med at reflektere over er:
- Retten til at vælge hvad man spiser
- Retten til at vælge hvad man har på
- Retten til at vælge hvad man vil lave
Nogen vil måske med det samme se det vildeste børneanerki for sig. Med børn der hopper i sofaen (vores sofa er pt. blot en madras på gulvet, så den må man altså godt hoppe i), kravler op af reolerne og hiver siderne ud af samtlige bøger.
Men det er her man skal huske de tre essentielle begrænsninger.
Respekten for sig selv giver bla. naturlige begrænsninger i forhold til at gøre farlige ting eller ødelægge ens egne ting.
Respekten for andre giver bla. naturlige begrænsninger i forhold til at man ikke ødelægger andres ting, men overholder aftaler og at man giver plads og tid til hinanden
Respekten for miljøet giver bla. naturlige begrænsninger i forhold til oprydning og at passe på levende og ikke-levende ting i hjemmet
Udover de ovenstående begræsninger vil der også være naturlige begrænsninger baseret på det enkelte barn.
Et mindre barn vil måske kunne vælge mellem 2-3 par bukser i mens de store børn har frit valgt på alle hylder. Men her begynder vi igen at se på det forberedte miljø, som jeg vil skrive et indlæg om senere.
Retten til at vælge i hjemmeskolen
Hjemmeskole er noget helt andet end en udeskole. Og derfor er vi også frie til at gøre mange ting anderledes end man ville gøre i en skole.
Ideelt set vil vi gerne kunne have et super inspirerende og forberedt miljø ala Montessori herhjemme. Vi har bare ikke plads til at det kan fungere for Arya på 11 (for Elva på 3 fungerer det fint).
Men man kan også sagtens have fokus på retten til at vælge når man hjemmeunderviser eller hjemmepasser uden at have stribevis af hylder fyldt med lækre materialer.
Hos os betyder retten til at vælge til gengæld, at Arya er med til at bestemme hvordan hjemmeskolen skal fungere inkl. hvad den skal indeholde.
De naturlige begrænsninger her er ‘stå på mål med’ kravet, som kort fortalt betyder, at hun skal have samme muligheder for videre uddannelse efter endt grundskole som folkeskolen giver.
Hvordan vi gør i praksis ændrer sig løbende i takt med at Arya ændrer sig.
I den periode vi er i gang med nu, vil hun gerne have fokus på grundfagene. Dvs. dansk, matematik, engelsk og tysk (og så når vi omkring flere andre ‘fag’ uden det er planlagt).
Baseret på en masse samtaler vi ofte har omkring hvad hun gerne vil, både nu og senere, hvad hun skal bruge til det osv. laver jeg en et lille kort til hende hver dag, hvor dagens opgaver står på. Hvornår hun laver hvad fra sedlen styrer hun selv.
Jeg håber du kunne bruge mine skriverier, og vil læse med næste gang, når jeg vil skrive om retten til ikke at blive afbrudt.
/Signe
Vores Montessori
Indlægget her er ét i en række af indlæg, jeg har planlagt om Montessori, tager udgangspunkt i vores Montessori. Den forståelse af Montessori, som jeg personligt har.
Ved at tage udgangspunkt i min fortolkning, vil flere forhåbentlig finde det nemmere at blive introduceret til Montessori. Også uden først at skulle igennem alle de tekster, samtaler og undersøgelser, jeg selv både har været igennem og konstant undersøger nærmere.
Skriv et svar